Pressemeddelelse: PALOMAT fejrer nye rekordtal

12. november 2015

Et år med produktudvikling, organisationsændringer, nye forhandlere og nye markeder har resulteret i endnu et rekordår hos den danske producent af pallemagasiner,

Ny historisk rekord

Ved regnskabsårets afslutning d. 30. september 2015 kunne PALOMAT fejre en ny omsætningsrekord – årets omsætningsmål med en vækst på 33% var en realitet. Den største omsætning i de 23 år, produktet har været på markedet.

”Vi kan ikke få armene ned! Alle har arbejdet intenst for at nå i mål. Det er fantastisk, når de tiltag og nye startegier, vi beslutter os for, bærer frugt. Og der er ingen tvivl om, at vi igen er klar på at sætte en ny rekord med vores nye strategi, når vi har regnskabsafslutning næste år. Vi ser et marked med stort potentiale for vækst grundet øget fokus på arbejdsmiljø og skærpet lovgivning omkring tunge løft,” fortæller Area Manager hos PALOMAT, Majbritt Svane.

24 nye forhandlere world wide, flere hænder i salgs- og montageafdelingen, to nye produkter og øget branding har været med til at bane vejen for årets succes.

Flere hænder i salgsafdelingen

Med den øgede ordretilgang og flere forhandlere world wide er det nødvendigt at investere i nye medarbejdere. Derfor skal salgsstaben styrkes.

”Uden vores forhandlere er vi ingenting. 1. prioritet er at tilbyde forhandlerne og deres kunder et højt serviceniveau. Med sidste års store vækst både i antal forhandlere og omsætning er en øget salgsstyrke et must, for at vi kan bevare serviceniveauet og nå de nye vækstmål. Vi ser frem til at byde vores nye medarbejder velkommen i løbet i november”, afslutter Majbritt Svane.

Regnskabsåret 2015/2016 er kommet godt fra start. Væksten fortsætter i 1. kvartal, som er højsæson hos PALOMAT.

Mere orden · Bedre arbejdsmiljø · Øget indtjening

@2017 - PALOMAT®