Til pallemagasinet PALOMAT® Adjustable kan vi tilbyde følgende optioner:

Option - Sikkerhedsoverbygning med luge for PALOMAT pallemagasin for 15 paller

Sikkerhedsoverbygning med luge for 15 paller

Lugen er en del af overbygningen og monteres som en ekstra sikkerhed. PALOMATen kan kun køre/ betjenes, når lugen er lukket og låst med lugekontakten. Lugen går fra toppen af 2. nederste palle til toppen af overbygningen.

Lugen er af samme type, som på pallemagasinet for 25 paller.

 
Option - Max-melder til PALOMAT stand alone pallemagasiner

Max-Melder

En Sick-føler til indikering af, hvornår en pallestak automatisk skal nedstables på gulvet.

Skal PALOMATen stoppe ved eks. 15 paller, kan der monteres en max-melder på overbygningen eller på en stang. Når max-melderen indikerer det angivne antal paller, sættes stakken automatisk på gulvet. Stakken er nu klar til afhentning med eks. en løftevogn.

Funktionen kan også udføres manuelt vha. touch-panelet.

 
Option - Lystårn inkl. max-melder til PALOMAT pallemagasin

Lystårn inkl. max-melder

Et lystårn inkl. en Sick-Sensor til indikering af at max. antal paller er opnået.

Skal PALOMATen stoppe ved eks. 15 paller, kan lystårnet plus en max-melder monteres på overbygningen eller på en stang. Når max-melderen aktiveres ved eks. 15 paller, lyser lystårnet og stakken sættes automatisk på gulvet. Stakken er derefter klar til
afhentning med eks. en løftevogn.

 
Option - Truckværn til PALOMAT stand alone pallemagasiner

Truckværn

Truckværnet er udarbejdet i 10 mm stål og kan tilbydes som ekstra beskyttelse af frontsensorerne.

Truckværnet er to seperate dele, som monteres i gulvet foran PALOMATen. Løsningen benyttes specielt hos virksomheder, som håndterer pallerne vha. truck.

 
Option - Stopblocks for PALOMAT pallemagasin

Stopblocks

Stopblocks er den ideelle løsning, når PALOMATen skal håndtere paller, hvor mederne i bunden går på tværs af løftevognen. Når løftevognen trækkes ud af PALOMATen, holder de to stopblocks pallen på plads, så pallen bliver i magasinet.

Stopblocks monteres i fronten af PALOMATen - én i hver side ved siden af frontsensorerne.

 
Option - Forsyningsadskiller til pallemagasinet PALOMAT

Forsyningsadskiller

Med forsyningsadskilleren er det muligt at afbryde strømtilførslen direkte på maskinen. Det er samtidigt muligt at aflåse forsyningsadskilleren under serviceringen.

Det er en fordel og en ekstra sikkerhed, når PALOMATen skal serviceres. Forsyningsadskilleren er placeret under strømtilførslen.

 
Option - Forberedt for AGV

Forberedt for AGV

Forberedt for kommunikation med AGV Truck. PALOMATen sender en besked til AGVen ved henholdsvis tomt/fyldt magasin, klar til modtagelse/afhentning af palle eller ved fejl.

 
Forberedt for information via SMS/E-mail

Forberedt for information via SMS/E-mail

Et interface sender en e-mail eller SMS til den ansvarlige for PALOMATen, når magasinet f.eks. er tomt eller ved fejl på PALOMATen. Interfacet opsættes med et mobildata simkort (leveres af kunden) eller et patchkabel, som tilsluttes virksomhedens netværk.