Ikke flere manuelle palleløft på DSV-lager

Greenline

En palleteringsløsning med mange fordele

Et fuldautomatiskt palleteringssystem har vakt begejstring hos DSV Solutions lagerhotel ved Fredericia, hvor en PALOMAT® Greenline stabler og nedstabler tomme europaller. Den har nemlig bragt mange fordele med sig.


Forbedret arbejdsmiljø

Øget effektivitet pga. effektiviseret arbejdsflow

Mere orden i produktionen

Stor årlig besparelse efter tilbagebetaling

Udfordring

Hos virksomheden DSV Solutions lagerhotel ved Fredericia, foregik alt pallehåndtering ved håndkræft og de havde i nogen tilfælde haft nærved-ulykker. Den manuelle håndtering af paller gav en masse tunge og besværlige løft, for medarbejderne, og skabte rod i produktionens arbejdsgange.

Løsning

Virksomheden fik installeret en PALOMAT® Greenline i deres produktion. Produktionslederen kendte til PALOMATs palleteringsløsning fra sit tidligere arbejde, og så hurtigt at pallemagasinet ville kunne gøre en stor forskel for de 40 medarbejdere i produktionen. 

Gevinst

PALOMAT® Greenline fik, som ønsket, forbedret produktiviteten, men derudover fik DSV så meget mere. Deres medarbejdere har fået et bedre arbejdsmiljø. De tunge manuelle palleløft er fjernet og PALOMATen har givet mere plads og orden i produktionen. Samtidigt er løsningen hurtigt tilbagebetalt, og giver en stor årlig besparelse. 

En fuldautomatisk palleteringsløsning har vakt begejstring hos DSV Solutions lagerhotel ved Fredericia, hvor en PALOMAT® Greenline stabler og nedstabler tomme europaller. Den har nemlig elimineret tunge manuelle palleløft og øget produktiviteten.

 

Selv om anskaffelsen af en PALOMAT® Greenline primært skyldtes et ønske om at forbedre produktiviteten på lagerhotellet i Taulov ved Fredericia, har den fuldautomatiserede palleteringsløsning også ført mange andre fordele med sig. Ikke mindst et forbedret arbejdsmiljø for de 40 medarbejdere, der arbejder i DSV-afdelingen.

 

DSV har lokationer i mere end 80 lande over hele verden, og lagerhotellet i Taulov er en af DSV’s i alt 9 sites i Danmark. Virksomheden, der er landets største transport- og logistikudbyder, tilbyder alle typer af transport- og logistikløsninger, herunder også tredjepartslagerløsninger.

 

Sidstnævnte omfatter bl.a. det 20.000 m2 store lagerhotel i Taulov, som i april 2018 fik automatiseret arbejdsgangen med stabling og nedstabling af tomme paller med en PALOMAT® Greenline.

 

Investering skyldtes god erfaring med PALOMAT®

 

DSV Fredericias Greenline er placeret i et område på lageret, hvor der pakkes mindre hvidevareprodukter og el-apparater til forsendelse.

 

Når der skal plukkes varer, henter en medarbejder en palle fra PALOMATen med en truck/løftevogn og pakker varer på pallen. Og ligeledes bliver tomme paller afleveret i PALOMATen, som så stabler den. Alt foregår i gulvniveau.

 

Det var Kim Storbanks positive erfaring med PALOMAT® fra tidligere jobs, der var medvirkende til, at han foreslog at automatisere pallehåndteringen på lageret, kort efter han tiltrådte som Manager i DSV Solutions-afdelingen sidste år.

”Vi var i gang med en større proces med at standardisere og strukturere arbejdsgangen på lageret. Der lå paller rundt omkring, og folk slæbte dem frem og tilbage og op og ned. Så jeg kontaktede PALOMAT®, og vi fik en Greenline på prøve for at teste produktet og lade medarbejderne stifte bekendtskab med det. Og det gik over al forventning. De har brugt den flittigt lige siden", lyder det fra ham.

 

Ikke flere nærved-ulykker og kort tilbagebetalingstid

 

"PALOMATen har elimineret en masse tunge og besværlige løft, fordi den stabler og nedstabler i gulvhøjde. Førhen havde vi nogle tilfælde af nærved-ulykker, hvor medarbejdere i ny og næ tabte en palle over fødderne. Dem har vi slet ikke haft nogen af siden,"

 

  • Fortæller Kim Storbank om de væsentligste fordele, der har været ved den automatiserede pallehåndtering.

 

Ud over et forbedret arbejdsmiljø fremhæver Kim Storbank, at der er kommet mere orden og struktur på lagerhotellet, efter de har fået PALOMATen.

 

"Når tingene har sine faste pladser, og der er orden og ryddeligt, skal vi ikke flytte rundt på en masse hele tiden, og alle ved, hvor de skal finde pallerne henne. Det sparer os for en masse tid"

 

  • Fortæller han og tilføjer:

 

Vi lavede en payback-analyse af PALOMAT®-løsningen, og den er mere end indfriet. Vi bruger ikke særligt mange paller normalt, men det til trods er løsningen tilbagebetalt på otte måneder."

Kontakt os

 

Vi sidder klar til at svare på dine

spørgsmål samt tage en uforpligtende

snak om mulighederne for at optimere

pallehåndteringen i din virksomhed. 

 

Send en besked eller ring til os på
+45 9669 4710 

Når du udfylder formularen, accepterer du, at vi må opbevare dine oplysninger i henhold til vores privatlivspolitik.